Produktion af varmt vand med hjælp fra solen har været brugt i Danmark siden 1970'erne, mens solceller til produktion af elektricitet først blevet almindelig efter årtusindskiftet. Både teknologien og prisen har efterhånden gjort det er økonomisk interessant for private at investere i solcelleanlæg.

Samtidig har såvel håndværkerfradrag og den såkaldte nettomålerordning gjort det langt mere interessant at overveje at installere solceller.

Nettomålerordningen betyder, at man kan bruge det offentlige elnet som erstatning for at batteri, idet man kan sælge strømmen fra solcellerne, når de producerer for meget og købe den tilbage på et tidspunkt, hvor éns solceller producerer mindre, men hvor man selv har brug for mere el.

Håndværkerfradraget betyder, at man kan fratrække op til 15.000 kroner pr voksen i husstanden, hvilket betyder at man i en typisk familie vil kunne fratrække 30.000 kroner i udgifterne til opsætning af solceller.

Der findes flere forskellige typer af solceller, som varierer både i pris, ydelse og har forskellige fordele og ulemper afhængig af, hvor de skal monteres, og hvordan de skal benyttes. Uanset hvilke solpanler, man anskaffer si, vil man dog stort set altid have brug for en Inverter koblet til anlægget, idet solceller producerer jævnstrøm, mens de fleste husholdningsapperater er beregnet til at bruge vekselstrøm. Til visse ting - fx belysning - kan man dog trække strøm ud af solceller på samme måde, som man kan gøre med et bilbatteri, og den stigende brug af USB-strøm i mange hjem, gør det også mere realistisk at benytte jævnstrøm.

Nogle solpanler har en høj virkningsgrad, så de producerer mere energi per kvadrat meter end andre. Således producerer monokrystalinske solceller typisk mere strøm i forhold til arealet end polykrystalinske solceller. Det betyder, at man kan klare sig med færre panler på taget, end ved andre typer solceller. Monokrystalinske solceller har typisk en effektivitet på 14 - 16 procent, hvilket kan give et årligt udbytte på omkring 130 kilowattimer per kvadratmeter.

Monokrystallinske solceller er ofte sorte er gråsorte og er oftest lettere at få til at passe ind i et moderne byggeri. De monokrystallinske solceller har faktisk mange fordele. Til gengæld er de dyrere, og der stilles større krav til, at de monteres i den rette vinkel. Det er vigtigt, at de peger mod syd og typisk står i en vinkel på 35 - 40 graders hældning, så de yder maksimalt, når solen skinner.

Polykrystallinske solceller kendes ofte på deres lidt blålige skær, som skinner lidt i solen. Samtidig er de designmæssigt mere firkantede og er ofte monteret i alluminiumsrammer, som kan gøre dem lidt sværere at indpasse i en bygning, hvis man lægger vægt på udseendet. Polykrystalinske solceller er også lidt mindre effektive end de monokrystalinske solceller. Mane polykrystalinske solceller en virkningsgrad på 12 - 14 procent, hvilket svarer til, at de yder omkring 120 kwh om året per kvadratmeter.

Polykrystallinske solceller har til gengæld den fordel af, at de er lidt billigere i indkøb. Samtidig er de ikke helt så kritiske overfor, hvordan de placeres, så selv om den maksimale ydelse er mindre, kan de godt i gennemsnit producere pænt, da de også producerer pænt, når solen ikke står vinkelret på solcellerne.

Der produceres og eksperimenteres i disse år med solceller af mange forskellige materialer. En del af udviklingen går også i retning af de ikke-krystalinske solceller, heriblandt de amorfe silicium celler, som ofte sælges i form af tyndfilm. Der produceres allerede tyndfilm, som blandt andet har den fordel, at det er langt mere fleksibelt og kan monteres alle mulige steder. Man kan endda producere tyndfilm solceller, som er semi-transperante og derfor kan klæbes på vinduer, som man stadig kan kigge ud af.

Der sker også en rivende udvikling indenfor amorfe solceller, som gør tyndfilm-solcellerne billligere og billigere. De har dog indtil videre stadig det minus, at de producerer væsentlig mindre strøm.Effektiviteten er typisk 6 - 10 procent, svarende til, at én kvadratmeter kan producere omkring 70 kwh om året - altså kun omkring halvdelen af produktionen for de monokrystalinske celler. Det kan naturligvis opvejes af, at de amorfe solceller bliver stadig billigere, og hvis man har plads nok på taget - eller andre steder, så kan det vise sig at være den rigtige løsning.
 

Solceller monteret på et lidt usædvanligt hus i den alternative landsby Friland.