Solens
energi kan indfanges på mange måder, og solfangeren er en fælles
betegnelse for flere forskellige teknikker til at fange solens
stråler, herunder også elektriske solpaneler, som producerer
elektricitet ved hjælp af solceller.
Brugen og interessen for at
opsætte et
solceller er klart i stigning, men den mest mest anvendte solfanger
bygger dog fortsat på simpel opvarmning af vand eller luft - oftest
vand - ved hjælp af solen. I princippet fungerer også jordvarme som en slags
solfanger, idet et stort jordareal blot her bruges til at
opfange solens varme, som derefter via en varmepumpe hæver
temperaturen, så den kan bruges til opvarmning af vand.
Solfanger af den sydlandske type med en vandtank monteret
direkte til solfangeren på taget. Billedet er fra fra et hus
på Cypern. |
Solvarme bruges allerede
overalt i Verden til opvarmning af brugsvand. Kun i mindre
omfang benyttes den til opvarmning af selve huset.
Den mest simple form for
solvarme kan man se på huse i blandt andet Grækenland,
Israel og Japan, hvor en lille simpel solfanger på under én
m2
monteret forneden står på tagene på tusinder af huse. Her
varmes vandet ofte direkte op i beholderen uden at der
benyttes varmepumpe eller andre form for tekniske
reguleringer.
I løbet
af dagen varmes vandet i den lille beholder op, så vandet kan bruges til bad, opvask
m.m. sidst på dagen og om aftenen.
I Danmark er solen ikke kraftig
nok til, at så simpel en løsning hjælper ret meget. Den løsning
som oftest benyttes her, er dog også solfangere som monteres på taget.
En solfanger tilsluttes her typisk husets almindelige
varmtvandsbeholder, så det fungerer som supplement til husets
øvrige opvarmning af vand.
Solfanger placeret på tegltag på ældre villa. |
Ofte vil en 4 - 6 kvadratmeter
solfanger kunne forsyne et almindeligt énfamilie-hus med varmt vand.
Det gør det også muligt at slukke fyret tidligere på foråret
- og tænde senere på efteråret - uden at miste det varme
vand.
Ofte vil man dog for en
sikkerheds skyld tilslutte en elpatron som automatisk går i
gang, hvis der pludselig skulle komme nogle dage med meget
lidt sol - så man ikke behøver undvære varmt bad.
Større solfangere vil
naturligvis kunne give langt mere varmt vand og dermed også
give et tilskud til opvarmningen af selve huset. Mere ambitiøse
solvarme-anlæg har endda tilsluttet sæsonlager, så man kan minimere
fyringssæsonen.
Solfanger på fælleshus i Andelssamfundet i Hjortshøj ved
Århus. |
|